Wien er særligt kendt for deres storslåede slotte! I dag er de tre største slotte lavet om til museer, hvor du kan beundre uvurderlige kunstværker, få et unikt indblik i hvordan kejserfamilien levede, gå en tur i de velholdte slotshaver, se vilde dyr i Schönbrunn zoo, opleve enestående ridekunst og meget mere. Læs om de forskellige slotte i Wien her på siden.
Slotte i Wien
1. Belvedere
Det imponerende slotskompleks, Belvedere, består af 2 barokke slotte – Øvre belvedere, Nedre Belvedere, Orangeriet og Slotsstaldene – og blev bygget mellem 1714 og 1723 af Prins Eugen af Savoyen. I dag er Belvedere lavet om til et museum og huser uvurderlige mesterværker med kunstværker af Klimt, Monet og van Gogh. Se Prins Eugene Savoy-familiens private lejlighed, og få en fornemmelse af de overdådige rammer familien levede i. Slut din tur af med en fredfyldt gåtur i de velholdte slotshaver med statuer i marmor og snørklede porte.
2. Schönbrunn Slot
Schönbrunn Slot blev købt af Kejser Maximilian i 1569. Om sommeren brugte kongefamilien slottet til at holde ferie og deltage i jagtture. I de følgende århundrede blev slottet bygget om flere gange under de forskellige herredømme. Slottet har dog stået uberørt siden kejser Franz Joseph døde i 1916. I dag er slottet på UNESCO’s Verdensarvliste og omdannet til et museum, hvor du har mulighed for at få et indblik i interiør fra 1800-tallet. Udover en rundvisning på slottet byder Schönbrunn slot også på en kejserlig café med en fremragende udsigt over Wien, pragtfulde slotshaver og en zoo med vilde dyr, der blev opført helt tilbage i 1755.
3. Schloss Hofburg
Schloss Hofburg har været residens for kejseren af Østrig fra 1580 til 1918. Opførelsen af Hofburg begyndte dog allerede i 1275, et år inden habsburgerne afsatte kong Ottokar 2. af Bøhmen og kom til magten. Den sidste del af slottet er fra 1533 eller senere, da flere generationer af habsburgere har lavet deres egne udvidelser. I dag huser Hofburg kontoret for Østrigs forbundspræsident, Den Spanske Rideskole, Østrigs Nationalbibliotek, et Burgtheater, en kirke og et museum.
Hotel tæt på slottene i Wien
Drømmer du om at se en af ovennævnte slotte på din rejse til Wien, kunne det være en god ide at booke et hotel der er nærliggende netop det slot, som du gerne vil se.
Pakat Suites Hotel Belvedere
Pakat Suites Hotel ligger 5 minutters gang fra Belvedere slot. Andre nærliggende kulturelle seværdigheder er Wien Staatsoper, Den Spanske Rideskole og Stefansdomkirken. Hotellet tilbyder faciliteter som døgnåbent fitnesscenter, café / bar, gratis wifi, et konferencecenter og roomservice.
Schloss Schönbrunn Grand Suite
Schloss Schönbrunn Grand Suite er en luksuriøs lejlighed med 2 værelser, der ligger i Schönbrunn Slot. Overnatningsstedet tilbyder en døgnåben reception, gratis wifi, gratis morgenmadsbuffet og gratis parkering. Desuden tilbydes der hjælp til udflugter og bestilling af billetter.
Austria Trend Hotel Astoria Hofburg
Austria Trend hotel Astoria ligger 400 meter fra Hofburg Kejserpalads. Hotellet har en restaurant og en bar/lounge. Derudover tilbydes der faciliteter som gratis wifi, et konferencecenter, gratis parkering og roomservice.