Oplev Østrigs vidunderlige hovedstad, Wien, også kendt som “Musikkens Hovedstad”. Byen har været hjemsted for en perlerække af verdens bedste komponister blandt andet navne som Beethoven og Mozart. Overvær enestående fremførelser af klassisk musik på en af verdens mest respekterede operahuse, Wiener Staatsoper (link til “Statsoperaen i Wien”). Atmosfæren i byen emmer af kultur og historie, og de pragtfulde slotte vidner om byens tidligere magtfulde dynasti. Lokalbefolkningen er definitionen af livsnydere, og hovedstaden er kaffebyen over alle kaffebyer. Snyd ikke dig selv for en Wiener Melange og et stykke Sachertorte på en af byen mange caféer. Du vil ikke fortryde en storbyferie Wien! Her kan du finde inspiration til en storbyferie i Wien både hvis du rejser på budget og luksus.
Storbyferie i Wien
Hvor skal man sove?
Budget: Azimut Hotel Vienna er et budgetvenligt hotel beliggende i Wien centrum. Wien hovedbanegård ligger blot 500 meter fra hotellet, og du har dermed nemt ved at komme rundt i byen. Hotellet er nærliggende gode shoppingsteder og seværdigheder som Belvedere, Militærhistorisk Museum, Musikverein og Wiener Staatsoper. Der tilbydes desuden morgenmad med økologiske produkter og friske lokale delikatesser, så du kan få stillet sulten inden at dagen kommer til at bestå af sightseeing i byen. Et værelse for 2 personer koster ca. 480 kr. pr. nat.
Luksus: Nyd et ophold i luksuriøse omgivelser på 25hours Hotel At Museumsquartier. Hotellet har en unik placering i Wiens livlige 7. kvarter, omgivet af de mange museer i Museumsquartier. Nyd udsigten fra tagterrassen mens du får en velfortjent cocktail efter en lang dag med shopping- og sightseeingturer. Trænger du til mere afslapning? Så gå ned i spaen og bestil en tid til en fantastisk massage. Alle værelserne er unikt designet med både vintage og moderne møbler kombineret med cirkus-elementer. Et værelse for 2 personer koster 1300 kr. pr. nat.
Hvor skal man spise?
Budget: Man kan ikke sige Wien uden at sige Wienerschnitzel, og det er et must at smage en på en storbyferie i Wien. Hvis du rejser på budget, kan Trzesniewski anbefales. Det må være en af de hyggeligste fast-food kæder i verden. Der er 9 restauranter fordelt rundt i byen, men den oprindelige butik er mest behagelig. Den er ikke meget større end to kosteskabe og ligger i Dorothea Gasse, en sidegade til Graben. På restauranten kan du få håndmadder i ministørrelse f.eks. æggesalat eller leverpostej. Og så kan du få en wienerschnitzel til blot 1,10 euro.
Luksus: Få en unik madoplevelse og kombiner middag med klassisk musik. Hver dag kl. 18 serveres der middag i Hauben Restaurant Schimanszky Biberstrasse 2, og derefter optræder Wiener Imperial Orchester med Johan Strauss, Mozart, Léhar, Beethoven og andre navne i Imperialsall, Beethovenplatz 1. Prisen inkl. middag dog uden drikkevarer er 558 kr.
Hvor skal man shoppe?
Budget: Der er mange gode shoppingmuligheder i Wien! Start med gågaden Kärtner Strasse. Her ligger der en række store internationale kæder og et par stormagasiner, hvor du nemt kan blive hængende i længere tid. Fortsæt derefter til Graben. På hjørnet af Graben og Spiegel Strasse ligger der en smuk H&M-butik, der er indrettet med mahogni paneler og krystallysekroner, der engang husede kejserrigets modetempen Braun & Co.
Luksus: Gå til Kohlmarkt, gaden der fører op mod kejserslottet Hofburg, der huser high-end-mærker som Louis Vuitton, og desuden også det berømte konditori, Demel. Snyd ikke dig selv for en kop kaffe og kandiserede violer!
Hvad skal man se og opleve?
Her er nogle forslag til hvad du kan se og opleve i Wien uanset om du rejser på budget eller ej! -Find også inspiration her.