Hundertwasserhaus

Hundertwasserhaus

Hundertwasserhaus er i virkeligheden et helt almindeligt hus med andelslejligheder, som du i sagens natur ikke kan komme ind og bese. Alligevel er Hundertwasserhaus gået hen og blevet en af Wiens mest besøgte seværdigheder. Huset er helt indrettet efter Hundertwassers særlige principper, som bl.a. betyder, at enhver lige linje er en synd, så væk med dem og ind med bølgende gulve, der næsten gør søsyg, pangfarver, skæve vinduer, løgkupler, tårne, skæve søjler og masser af grønt på tage og balkoner. Hundertwasserhaus er et hus, som man kun kan blive rigtig glad af at se på. Kan du ikke komme ind i huset, får du alligevel en meget god fornemmelse for, hvad det hele går ud på, hvis du aflægger besøg i Hundertwasserhaus souvenirshoppen, der ligger lige over for og er indrettet efter samme hundertwasserprincipper. 

Område: 
Oplevelser: